
Vores ydelser
Vi hjælper med blikarbejde i alle afskygninger
Hos Bjarup Blik arbejder vi med de klassiske opgaver inden for faget: Vi monterer tagrender, laver inddækninger omkring kviste, skorstene og tagvinduer, og vi beklæder både facader og tage med zink eller aluminium.
Nogle kunder ringer, fordi deres gamle tagrender drypper. Andre vil gerne have beklædt en gavl eller få et helt nyt tag i stående false. Vi hjælper med det hele – og sørger for, at det bliver gjort ordentligt.
Vi kører ud fra Silkeborg og dækker hele Midtjylland. Og vi giver selvfølgelig gerne et uforpligtende tilbud, uanset om opgaven er stor eller lille.


