
Tagrender af zink eller aluminium
Nye tagrender? Det kan godt betale sig
Mange tænker først på tagrenderne, når de løber over eller drypper – men tagrender spiller faktisk en større rolle, end man lige regner med. Deres vigtigste opgave er at lede regnvand væk fra huset, så du undgår fugtskader på murværk, sokkel og fundament. Hvis vandet i stedet får lov at løbe ned ad facaden, kan det med tiden føre til frostsprængninger, misfarvninger og i værste fald råd og svamp.
Hvornår bør man udskifte sine tagrender?
Det er altid en god idé at få udskiftet gamle eller slidte tagrender, før skaden sker. Er de over 20 år gamle, begynder mange at vise tegn på slid – f.eks. rust, revner, utætte samlinger eller manglende hældning. Og selv hvis det kun drypper lidt ved samlingerne i dag, kan det hurtigt udvikle sig til større problemer.

Tagrender af zink eller aluminium hos Bjarup Blik
Hos Bjarup Blik monterer vi tagrender i zink og aluminium – to materialer, der holder markant længere end eksempelvis plastik. De kræver næsten ingen vedligeholdelse, og de patinerer naturligt ekstremt flot, så de bliver smukkere med tiden, hvor plastikrender med tiden buer, knækker eller falmer.
Vi kører ud fra Silkeborg til hele Midtjylland – bl.a. Aarhus, Randers, Viborg, Skanderborg og Horsens – og vi giver altid gerne et uforpligtende tilbud, hvis du vil vide, hvad det koster at få nye tagrender på dit hus.


